For børn, unge og voksne med autisme eller Aspergers syndrom -og deres familier

Om artiklen

Om social træning for børn med autisme

Bearbejdning af følelser

Understøttende og accepterende pædagogik

Empati

Øjenkontakt

Forvaltning af vrede

Når der sker split omkring et barn

Kontakten til et barn med autisme.

Samtaler

Tips til at komme igang med samtaler

Nogle vigtige detaljer i samtalen

Fokuspunkter for kommunikation


Printvenlig udgave af hele artiklen
   
Kontakten til et barn med autisme.


Det er altafgørende, at den voksne er omhyggelig med sine tanker: Det, at skabe kontakt og kommunikere med et barn med autisme, er særligt sammenlignet med, hvordan man kommunikere med andre mennesker.


I grove træk, kan man sige, at reglerne for kommunikationen er de samme som blandt andre mennesker, men reaktionerne er i nogen grad hurtigere og kraftigere for et barn med autisme.

Det der er afgørende er, at man stiller ind på barnets ”kanal”. Hvis barnet vil danse tango, kan det ikke nytte, at man insisterer på en vals. Det er den voksne, der har mulighed for at skifte strategi eller sendekanal, om man vil. Man skal ”gå efter” barnets energi og interesse. Et barn, der føler sig trykket, forurettet eller på anden måde følelsesmæssigt ude af balance, har sværere ved at kommunikere end et barn, der føler sig glad og vel tilpas.

Kommunikation er mange ting. Dialog med et andet menneske kan være tale eller lyd, men meget ofte er det i høj grad også tanker, følelser og kropssignaler, vi sender ud. Det er helt umuligt at lade være med at kommunikere til andre mennesker.  Med dette for øje, skal man som voksen gøre sig klart, at man er omhyggelig med, hvad man tænker og føler, når man er sammen med disse børn. Det er i alt fald ikke en hemmelighed for dem, de har mærket, hvad der foregår hos den voksne, sommetider hurtigere end den voksne selv registrerer det.

Når vi erkender, at det forholder sig sådan, må vi være opmærksomme og ikke sjuske og tænke, at det ikke gør noget, hvad vi tænker. Med disse børn er det nødvendigt at tænke positiv om barnet. Den voksne må sænke paraderne og få barnet til at føle sig ok, ellers er udgangspunktet for samarbejde og kommunikation alt for dårligt.

Vi mener ikke, at man skal kunne lide alt ved barnet og aldrig give udtryk for uenighed, men som grundindstilling skal man fokusere på det positive så ens tanker bliver positive og forventningerne også bliver det. Det er en kunst, og den kan bruges i alle livets forhold – det er tydeligt, om man mestrer kunsten, når man er sammen med et menneske med autisme, idet de reagerer øjeblikkeligt, når man stiller ind på en negativ kanal. Prøv selv!